Håndbold for herrer

Mangler du et sted at spille håndbold? Så er HK STAR helt sikkert en klub for dig! På herreholdene vægter vi det sociale højt, og 3. halvleg i omklædningsrummet er derfor lige så vigtig som 1. og 2. halvleg på banen.

Herrehåndbold i klubben har ikke en lige så stabil historie i HK STAR som damehåndbolden, og der har i nogen perioder slet ikke været et herrehold. Vi er af samme grund utrolig stolte over, at vi på nuværende tidspunkt har to herrehold tilmeldt turneringen.

Selvom vi formelt har to hold, så træner herrerne sammen som ét hold. Det er vigtigt for os, at der et samlet fællesskab på tværs af vores to hold, da der både er mulighed for at spille sig på det hold, der er tilmeldt en højere serie samt behov for at hjælpe hinanden på tværs af holdene ved skader og sygdom.

Håndbold for både nye og erfarne

Du er velkommen i klubben uanset hvor meget erfaring, du har med håndbolden. Vi har en bred sammensætning på vores hold med spillere, der har gået til håndbold siden barndommen, spillere, der har holdt en mangeårige pause fra håndbolden og endelig spillere, der for første gang går til håndbold.

Din erfaring med håndbold er derfor ikke afgørende. Du kan se vores holdoversigt, og hvem du skal kontakte for at komme med på holdet.

En håndboldklub med et godt sammenhold

Hvert år, inden turneringen starter, tager både damerne og herrerne til opstartsstævne. Det er en god mulighed for at afprøvet formen inden sæsonstart, men det sociale fylder også en hel del.

Opstartsstævnet giver mulighed for at ryste både ”nye” og ”gamle” spillere sammen på tværs af holdene – også mellem herre- og dameholdene.

Betal kontingent

Ring op