Håndbold for damer i Aalborg
Elsker du også håndbold? HK STAR er en imødekommende klub, hvor der er plads til alle i Aalborg. Vi har både håndbold for damer, håndbold for herrer og håndbold for børn. Vi har desuden en engageret bestyrelse, der forsøger at udvikle klubben for både børn og voksne.
Håndbold for damer i HK STAR har en lang og traditionsrig historie. Siden klubbens oprindelse i 1939 har damehåndbolden været en stor del af klubbens eksistensgrundlag. Medlemstallet har været ret stabilt, selvom der altid har været frafald og nytilkomne. Damehåndbolden er på nuværende tidspunkt i en rivende udvikling i klubben. Vi er gået fra at være mellem et og to hold til, at vi nu her tre damehold.
Håndbold for nye og gamle spillere
I vores trænerteams har vi udvalgt en gruppe af engagerede personer, der kan udvikle og motivere den enkelte spiller. Vores motto er, at ”Det skal være sjovt at spille håndbold”. Derfor er vi meget fokuseret på det sociale, men der bliver også gået til stålet både i styrketræningslokalet, på løbebanen og i håndboldhallen – så der også kan opleves en udvikling på det sportslige plan. Det er vigtigt for os, at den enkelte føler sig godt tilpas og ”hjemme” i truppen, og vi er derfor fokuseret på fællesskab og sammenhold.
En håndboldklub med et godt sammenhold
En gang pr. sæson tager både damerne og herrerne til opstartsstævne, hvor de får finpudset formen til sæsonstart. Det sociale spiller også en stor rolle, da dette er en god mulighed for at få rystet holdet sammen med ”gamle” og ”nye” spillere. Det skaber et sammenhold både inden og uden for håndboldbanen – og mellem damerne og herrerne.
Både inde og uden for banen, mødes holdene på tværs for at styrke sammenholdet og hygge sig. Det skaber en god stemning i foreningen, hvor holdene værner og hepper på hinanden.
Kontakt os for håndbold for damer
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at deltage til håndbold for damer i Aalborg. Du kan ringe til tlf. nr.: 26 57 79 50 eller sende en mail til bestyrelsen@hkstar.dk