Håndbold for børn i Aalborg

Ønsker du at indmelde dit barn i vores håndboldklub? ​HK STAR har for tiden primært fokus på håndbold for børn i Aalborg. Efter en længere nedlukning har vi mistet en del +10 årige spillere, da det har været svært at garantere dem en ”normal” sæson – de har derfor prioriteret andre interesser. Vi har derimod et stigende medlemstal af børn fra 3-9 år. Denne gruppering er vores fokusområde og målet er at få opbygget vores ungdomsafdeling helt fra begyndelsen.

Sjove træninger for børn i alle aldre

HK STAR ligger i Aalborg Øst, der er et område med stor tilgang af børnefamilier. Derfor bruger vi meget tid på at synliggøre klubbens store engagement inden for håndbold for børn i samtlige børnehaver. Vi tror på, at træningen skal være en blanding af motorik, gymnastik og håndbold – for at skabe den bedste forståelse og motivation. Det er vigtigt for os, at børnene synes det er sjovt og lærerigt. Vores motto er nemlig, at ”Det skal være sjovt at spille håndbold”. Børnehåndbold skal handle om begejstring, nysgerrighed og bevægelsesglæde – børnenes lyst til at tage initiativ. På denne måde bliver alle en del af spillet og mere jævnbyrdig.

Håndbold for børn og deres forældre

I vores trænerteams har vi udvalgt en gruppe af engagerede personer, der er dygtige til at inddrage forældre og børn i leg og håndbold for børn. Vi sætter stor pris på den store hjælp, som forældrene ud fører – det vil ikke være det samme uden dem.

Håndbold for børn i HK STAR er vigtig for klubbens fremtidige eksistensgrundlag, så vores engagerede bestyrelse og trænere/ledere er meget opsat på at fastholde fokus og synlighed omkring børnene og deres forældre i området. Vi tilbyder også håndbold for mænd og håndbold for damer.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os